Forskningen siger at hCG kuren ikke virker – passer det?

Den Sidste Slankekur har fået meget opmærksomhed i medierne
– og ikke alle er lige positive.

Nogle påstår nemlig, at den oprindelige hCG-kur er modbevist af forskningen.

Men passer det overhovedet?

Tja. Hvis man tager al slags forskning for gode varer, kan alt jo enten bevises eller modbevises. Faktum er bare, at der stort set ikke findes ordentlig forskning i hCG-kuren.

En af verdens førende hormonlæger, Dr. Thierry Hertoghe, påpeger i dette online foredrag at stort set al den forskning, der er lavet om brugen af hCG kombineret med en lavkalorie diæt som en metode til at tabe sig, er af ualmindelig dårlig kvalitet. Ud af de flere end 18.000 forskningsresultater i den amerikanske database Pub Med om hCG, er kun ca. 20 resultater af forsking i brugen af hCG til vægttab. De andre handler om hCG i forbindelse med fertilitetsbehandling, graviditet, sporing af tumorer mv.

Og de få studier, der er lavet af hCG + lavkaloriediæt som metode til at tabe fedt og omprogrammere hypothalamus, er desværre af virkelig dårlig kvalitet. Et metastudie af 16 studier af hCG-kuren offentliggjort i 1995 i British Journal of Clinical Pharmacology (vol. 40, side 237-243) konkluderede, at hovedparten af studierne var af “dårlig metodologisk kvalitet”. Sagt på godt gammeldags dansk var studierne altså ubrugelige.

Denne konklusion kom forskerne ved Vrije Universitet i Holland frem til, fordi studierne blev udført med alt for få personer eller med forkert mad – eksempelvis kartofler, som ikke er tilladt på kuren.

Der er i den grad behov for mere forskning om effekten af denne slankekur – også den homøopatiske variant.
Men vi må heller ikke stikke os selv blår i øjnene og tro, at der af den grund pludselig bliver lavet ordentlig, saglig forskning på området. Eller at der ikke er meget store økonomiske interesser i at modbevise Dr. Simeons simple og effektive kur.

Vægttab – en milliardindustri

Husk, at vægttab er big business overalt i verden. Der findes millioner af kosteksperter, slankeprodukter, kropsformningsmaskiner, fedtsugningsprocedurer og træningsvejledere – som netop lever af, at folk er tykke (og i øvrigt med en hypothalamus, der sender besked om at bevare fedtet).

Så jeg tør ikke tro på, at den saglige, ordentlige forskning nødvendigvis kommer til at blive fremlagt i min levetid.

Derfor mener jeg heller ikke, at man kan tage alle advarslerne så frygteligt tungt, som flere danske både trænings- og ernæringsvejledere allerede har gjort.

Deres advarsler baserer sig jo dybest set på nogle ganske få – og dårligt udførte studier, der muligvis endda har haft til formål at modbevise kurens genialitet. Det er selvfølgelig ikke til at sige, men muligheden foreligger.

Det, vi så kan forholde os til, er, at Dr. Simeons faktisk nåede at behandle flere end 10.000 patienter med succes, inden han døde. Og at der fx i USA er mange læger, som både bruger og ordinerer kuren til deres patienter.

Og det er jo sådan set et ret stort “menneskeligt forsøg”, om man vil.